Fuld beskyttelse hele skoledagen
Bind kan flytte sig og give en klistrende, varm fornemmelse. Tamponer kan virke skræmmende at starte med. Og ingen ung pige skal bekymre sig om lækage.
Elskbar Teen Menstruationstrusser – Day føles som en helt almindelig trusse, men med absorberende bambuslag og en vandtæt barriere indeni, der holder hende tør og tryg hele dagen. Uanset om hun har en lang skoledag foran sig, skal til sport eller hænger ud med vennerne, så sidder trusserne på plads. Hun kan fokusere på alt det, der er vigtigt for hende, uden at være nervøs for at bløde igennem.
Designet i samarbejde med unge piger
Elskbar menstruationstrusser til tweens og teens er udviklet fra bunden — ikke tilpasset fra en voksen model. Vi har inviteret unge piger ind i hele processen, fra de første skitser til færdige prototyper. De har brugt dem under rigtig menstruation, fortalt os hvad der virkede og hvad der ikke gjorde. Resultatet er en hipster trusse der passer til unge kroppe, sidder rigtigt og giver din datter den tryghed hun har brug for.
Nøje udvalgte materialer
Som forælder stiller du høje krav til produkter, som din datter har tættest på kroppen.
Elskbars teen menstruationstrusser er lavet af naturlige materialer — fri for den kemi, der gemmer sig i mange engangsmenstruationsprodukter, og testet fri for PFAS i et uafhængigt laboratorium.
Det primære stof er TENCEL™ — et silkeblødt, åndbart og miljøvenligt materiale lavet af træfibrer, der holder din datter komfortabel hele dagen. De absorberende lag i kilen er af bambus, der er naturligt antibakterielt og højtabsorberende. Det yderste vandtætte lag er et åndbart TPU-stof der holder blodet inde og beskytter tøjet mod lækage.
Hvert materiale er valgt med omhu. Til din datters hud, hendes komfort og for miljøet.
Få en god start på første menstruation
Den første menstruation er et stort øjeblik — og de første erfaringer betyder mere, end man måske tænker over. De er med til at forme, hvordan din datter fremover oplever og forholder sig til sin krop og sin menstruation.
Hvis de første oplevelser er præget af bekymring og frygt for lækage, kan det skabe en negativ association, der følger hende fremover. Hvis de derimod er præget af tryghed, lærer hun fra starten at menstruation er noget hun sagtens kan håndtere.
Det er her de rigtige produkter gør en forskel. Menstruationstrusser, der rent faktisk virker, giver hende ro til at fokusere på det, der er vigtigst for hende: skole, veninder og alt det andet, der fylder i hendes liv. Ikke på om der er lækage.
En god start med de rigtige produkter kan ændre hendes syn på menstruation — fra noget besværligt og skræmmende til noget hun bare håndterer, trygt og uden bekymring. Det er præcis den slags frihed, du gerne vil give hende.
Kroppen sender signaler — lær din datter at lytte
De fleste menstruationstrusser på markedet har sort stof i kilen — fordi sort skjuler blodet. Men blodet fortæller noget. Farven og mængden varierer fra dag til dag, og det er information der hjælper din datter med at lære sin egen krop og cyklus at kende. Den lyse inderside er en kernemission hos Elskbar og noget man simplethen ikke finder andre steder på markedet. Da vi udviklede trusserne i samarbejde med unge piger, ønskede mange af dem faktisk en sort inderside. Det var et ønske vi forstod — men bevidst valgte ikke at følge, fordi vi ikke vil lave produkter der skjuler kroppens signaler for den unge pige der bærer dem. Til gengæld valgte vi en peach-farve på indersiden frem for helt hvidt — et lille møde på halvvejen, der skjuler pletter en smule mere, uden at man mister overblikket over sin menstruation. Vi tror på at viden er bedre end uvished, og at menstruation er noget man skal lære at kende, ikke noget man skal skjule. Samtidig gør den lyse inderside det nemt for din datter at vide hvornår det er tid til at skifte — når blodet rammer elastikken i kilen, er det tegn på at det er tid til et skift for at undgå lækage.
Nervøs for pletter? Læs vores guide om pletter.
Hvorfor vælge menstruationstrusser til dagen?
- Tynd og usynlig under tøjet — din datter mærker dem ikke
- Følger kroppen til sport og idræt
- Blødt TENCEL™ og bambus — naturlige materialer mod huden
- Naturligt antibakterielt — ingen lugt hele dagen
- Lyst inderlag — følg med i blødningen
- Testet fri for PFAS
Hvad siger pigerne om menstruationstrusserne?
“Jeg bløder aldrig igennem når jeg har dem på, og jeg behøver ikke skifte dem i løbet af dagen, før jeg er hjemme.” — Christa, 11 år
“De ligner helt almindelige trusser – man kan ikke se det, når man er til idræt i skolen.” — Alma, 12 år
“Det er en rigtig god erstatning til andre produkter, og jeg har følt mig mere sikker – også fordi jeg ikke skal bekymre mig om kemikalier som i tamponer og bind.” — Amalie, 21 år
“Det er dejligt at vide, at de er fri for plastik og unødvendige kemikalier – det gør mig tryg ved det, jeg har på.” — Alva, 17 år
“En rigtig god menstruationstrusse, som absorberer perfekt. Jeg har følt mig tryg, og de er behagelige at have på i længere tid.” — Amalie, 21 år
“Stoffet er utrolig dejligt at have på. Så blødt og sidder rigtig godt.” — Sofia, 13 år
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken alder og størrelse passer Teen Menstruationstrusser Day til?
Selvom de hedder Teen Menstruationstrusser, er de udviklet til unge piger fra 9-16 år — det vil sige både børn, tweens og teenagere. De fås i størrelserne 134-140, 146-152, 158-164 og 170-176. Så uanset om din datter på 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 eller 16 år lige har fået sin første menstruation eller har haft den i et par år, finder du den rigtige pasform. Er du i tvivl om størrelsen? Vi bytter første gang gratis — se vores størrelsesguide.
Kan menstruationstrusser til børn og teenagere bruges til sport og idræt?
Ja — Day-modellen er udviklet til at følge kroppen og sidde på plads selv ved aktivitet. De er tynde, usynlige og bevæger sig med kroppen.
Er menstruationstrusser behagelige at have på hele skoledagen?
Ja — mange af vores testere fortæller at de næsten glemmer de har dem på. TENCEL™ og bambus er bløde, naturligt antibakterielle og åndebare materialer der holder din datter frisk og tør hele dagen.
Hvorfor har Elskbar menstruationstrusser en lys inderside i stedet for sort?
Fordi blodet fortæller noget. Farven og mængden varierer fra dag til dag, og den lyse, peachfarvede inderside giver din datter mulighed for at følge med i sin blødning og lære sin krop og cyklus at kende. Det er en kernemission hos Elskbar — og noget man ikke finder i andre menstruationstrusser til unge piger på markedet.
Hvornår skal min datter skifte menstruationstrusserne?
Når blodet rammer elastikken i kilen er det tegn på at det er tid til at skifte for at undgå lækage. Den lyse inderside på Elskbar menstruationstrusser gør det nemt at se.
Er Elskbar menstruationstrusser til børn og teenagere fri for skadelige stoffer?
Ja. Elskbar teen menstruationstrusser er testet fri for PFAS i et uafhængigt laboratorium og lavet af naturlige materialer fri for den kemi der gemmer sig i mange engangsmenstruationsprodukter.
Hvad gør jeg hvis jeg er i tvivl om størrelsen på menstruationstrusserne?
Vi bytter første gang gratis — ingen risiko ved første køb. Se vores størrelsesguide eller kontakt os, så hjælper vi dig med at finde den rigtige størrelse til din datter.
Hvad er forskellen på Teen Menstruationstrusser Day og Night?
Day-modellen er tyndere og mere fleksibel — perfekt til skole og sport. Night-modellen har ekstra dækning og absorptionskapacitet til nætter og kraftigere blødningsdage. Begge er udviklet specielt til unge piger og testet fri for PFAS.
VI hjælper dig godt igang
- Usikker på størrelsen? Vi bytter første gang gratis — ingen risiko ved første køb.
- Se Elskbars “Startpakke — Min første menstruation” og forbered din datter i god tid på hendes første menstruation.
- Har din datter endnu ikke fået sin menstruation eller først lige begyndt at bløde? Læs alle vores guides om den første menstruation
Specifikationer
Menstruationstrusser
- Primært materiale
- 95% TENCEL™ Lyocell, 5% elastane
- Absorberende lag
- 3 lag 85% bambus viscose, 15% polyester
- Vandtæt lag
- 100% Polyester med TPU membran
Vaskeanvisning
Vask
- Hvordan vasker man menstruationstrusser?
- Skyld menstruationstrusserne i koldt vand efter brug eller lige inden de lægges i maskinen. Vask ved 40 grader. Undgå blegemidler og skyllemiddel.
Tørring
- Hvordan tørrer man menstruationstrusser?
- Menstruationstrusserne skal hængetørre for at skåne dem mest muligt. Da trusserne er lavet af 3 lag super sugende bambus, vil tørretiden derfor være lidt lang. Vend dem på vrangen for at de tørrer hurtigere.




