Menstruationsdisk

30.00 $

Elskbars menstruationsdisk giver dig frihed under din menstruation – den beskytter i op til 12 timer og føles som ingenting.

Blød, bæredygtig og smukt designet i 100% medicinsk silikone.

Simple, sustainable, period

En menstruationsdisk er et genanvendeligt menstruationsprodukt, der opsamler blod i stedet for at absorbere det, som tamponer og bind gør. Den er formet som en blød og fleksibel skål, der placeres lige under livmoderhalsen. Den sidder højere end en menstruationskop og skaber ikke vakuum, hvilket er meget mere behageligt. En menstruationsdisk kan bruges i op til 12 timer ad gangen og giver en lækagefri, bæredygtig og komfortabel menstruationsoplevelse. Du vil helt klart elske at bruge den!

menstruationsdisk uden kemi
Disken er MEGET behagelig. Jeg kan slet ikke mærke den.
Molly, tester

Hvordan bruger man en menstruationsdisk?

I modsætning til en menstruationskop og en tampon placeres en disk højere oppe i skeden – lige under livmoderhalsen.

Sådan gør du:

  • Du folder disken på midten, så den bliver på størrelse med en tampon. Den føres bagud mod halebenet og trykkes derefter op bag skambenet.
  • Lad den sidde i op til 12 timer – også under søvn, sport og sex.
  • Fjernes enkelt med det lille, innovative håndtag.
  • Tøm den i toilettet
  • Skyl den under vandhanen og sæt den op igen.

Med lidt øvelse bliver det hurtigt en helt naturlig del af din menstruationsrutine.

Hvis du er lidt usikker på at bruge menstruationsdisken i starten, kan det være en god idé at prøve den en dag, hvor du bare er hjemme. For ekstra tryghed kan du med fordel bruge Elskbar menstruationstrusser eller stofbind sammen med disken.

Vil du vide mere? Læse vores store guide om menstruationsdisk.

Hvordan bruger man en menstruationsdisk
Jeg havde disken i under en intens træning med både tunge løft og mange bevægelser op og ned fra gulvet – og der var hverken lækage eller ubehag.
Teodora, tester

Den bedste menstruationsdisk

Elskbar Menstruationsdisk er skabt med stor kærlighed og omtanke for både funktion, æstetik og komfort. Den er designet i Danmark af Elskbars founder, Louise, som har brugt over et år på at forme hver eneste lille detalje – og resultatet er en disk, vi mener er den bedste på markedet.

Den anatomiske one size-pasform gør, at den passer til de fleste kvinder. Den er blevet gennemtestet af både nybegyndere og erfarne brugere, som alle har været begejstrede. Du kan læse deres anmeldelser i vores guide.

vi har designet disken med et innovativt håndtag der gør det nemt at fjerne disken, også hvis du aldrig har prøvet en disk før. Og med Elskbars smukke signaturgrene støbt ind i silikonen, får du med garanti den smukkeste disk på markedet.

Disken er lavet af 100% medicinsk silikone fra Tyskland og lever op til alle gældende ISO-standarder. Den er CE-mærket og selvfølgelig helt fri for skadelige stoffer som ftalater, BPA, parabener og latex.

Elskbar menstruationsdisk
Disken auto-tømmer når jeg tisser – hvilket faktisk er rart, fordi det føles som at få den skiftet uden alt rodet.
Rikke, tester

disk eller kop?

Er en kop ikke længere det rette for dig? Så skal du prøve en disk.

Mange kvinder, som tidligere har brugt menstruationskop, oplever, at en disk føles mere komfortabel og naturlig – især hvis man har en sensitiv blære, en svag bækkenbund eller efter man har fået børn.

En menstruationsdisk fungerer nemlig helt anderledes. Hvor en kop sidder i skedekanalen og holdes fast med vakuum, placeres en disk højere oppe – under livmoderhalsen, hvor den hviler blidt bag skambenet. Disken er ikke afhængig af vakuum, og det gør den meget mere komfortabel.

Elskbar Menstruationsdisk kan indeholde mere end en kop, så du skal tømme den færre gange i døgnet – og den kan bruges sammen med spiral. Som en ekstra fordel kan du også have samleje med disken i, helt uden rod – noget der ikke er muligt med en kop.

Du kan læse mere i vores guide om forskellen på en disk og kop.

Naturlig menstruationsdisk
Foretrækker helt klart disken over min kop nu!
Jane, tester

Læs vores kæmpe guide

Du kan læse vores fyldestgørende guide om Elskbar menstruationsdisk så du let og trygt kan komme igang med at bruge den.

menstruationstrusser og menstruationsdisk

Vigtigt at vide

  • Brug ikke disken, hvis du har en vaginal infektion eller er allergisk over for silikone.
  • Vask og steriliser disken før hver brug.
  • Brug den ikke i mere end 12 timer uden at tage den ud og rengøre den.
  • Må ikke bruges som prævention og beskytter ikke mod graviditet eller seksuelt overførte sygdomme.
  • Brug ikke menstruationsdisken til efterfødselsblødning.
  • Har du en spiral (IUD), anbefaler vi, at du taler med din læge, før du bruger en disk.
  • Udskift disken, hvis den bliver beskadiget, misfarvet eller mister sin fleksibilitet.
  • Overvej at udskifte den efter en infektion.
  • Med korrekt pleje kan disken holde i op til 5 år.
bedste menstruationsdisk
Kan man have sex med en menstruationsdisk
Forskellen mellem en menstruationsdisk og en menstruationskop

Menstruationsdisk

Dimensioner

Længde 7 cm, bredde 6 cm

Materiale

100% medicinsk silikone

Kapacitet

ca. 40 ml

Indeholder

1 menstruationsdisk
1 bomuldspose til opbevaring
1 manual oversat til 9 sprog

Rengøringsråd

Før første brug

Hvordan rengør man en menstruationsdisk?
Steriliser menstruationsdisken i kogende vand i 5-7 minutter

Efter hver tømning

Skyl disken med koldt vand, vask med mild sæbe og skyl grundigt

Efter endt menstruation

Steriliser disken i kogende vand og opbevar tørt i medfølgende pose

Undgå

Parfumeret sæbe, olieholdige produkter og skrappe rengøringsmidler.

Ofte købt sammen med

  • Menstruationstrusser - Regular Flow Amber
    23.20 $
  • Light Flow - Birds - lille stofbind
    6.50 $