Elskbar Kurv

Det er meget nemmere end du tror. Det handler overordnet om at smide de brugte bleer i vaskemaskingen på 60 grader og trykke start. Vi har lavet en detaljeret og overskuelig guide til dig her.

Start med at fjerne afføringen fra bleen. Læs mere om dette emne i vores guide håndtering af beskidte stofbleer.

Forvask:

Det er en god ide at starte med at give bleerne en kort kold forvask for at skylle bleerne igennem.

Hovedvask:
Benyt et langt vaskeprogram på 60 grader på et almindeligt vaskeprogram (ikke eco program eller pletfjernings program). Brug den anbefalede mængde vaskemiddel angivet på pakken, der passer til mængden af vasketøj.

Knap alle indlæg ud af bleskallerne inden vask.

Undlad at vaske med mange omdrejninger. 1200 omdrejninger slider mere end 800 omdrejninger. Derfor anbefaler vi at du vasker ved 1000 omdrejninger eller lavere.

Tilføj anti-kalk tabletter (beregnet til tøjvask) i maskinen sammen med bleerne, hvis du bor i et område med hårdt vand. Kalk kan sætte sig i indlæg og skabe grobund for lugt og bakterier.

Hvis du ikke har nok bleer til at fylde din vaskemaskine, kan du supplere med håndklæder og sengetøj.

Skift gerne mellem måske 2-3 forskellige mærker af vaskemiddel. Mærker som Änglamark og Levevis kan anbefales.

Vi anbefaler IKKE Rema vaskemiddel da dette kan slide unødigt på bleskallerne.

Hvis du har brugt bleerne til natten er det en god ide at skylle dem op i hånden om morgenen.

Undgå eddike og skyllemiddel samt vaskemiddel med parfume og blegemiddel.

Skab jeres egen vaskerutine og gør det der virker bedst for netop din familie. Husk dog altid at passe godt på dine bleer – de er lavet med stor kærlighed og Elskbar ser helst at bleerne kan bruges i mange år frem.

Denne guide er en del af